Ud over brevene skriver Niels også en vise til sin kæreste:
Niels bliver såret i Slaget ved Isted den 25. juli og bliver indlagt på lazarettet i Flensborg. Efter eget ønske overføres han den 4. oktober til Fåborg og indlægges på lazarettet i Rådsstuen. Her dør han den 2. november.
"Blandt Døde paa Lazarethet i Faaborg er af 11te Bat. 3die Comp. Undercorporal No. 14, N. Christensen Aistrup; han havde faaet et Skudsår i Ryggen". Aalborg Stiftstidende. Tillæg til Aalborg Stiftstidende nr.254. Løverdagen den 9de November 1850. I rubrikken Fædrelandet.
I Store Ajstrup Kirke sidder en mindeplade med indskriften: " Niels Christensen Svendsen, underkorporal ved 11. liniebatallion, hårdt såret i slaget ved Isted 25.juli 1850. Død på Fåborg Lazaret 2. november 1850. Begravet i Fåborg 7. november. Gud lader gamle Danmark ej forgå, så længe danske mødre føde heltesønner." (Tøjhusmuseets bog om Treårskrigen 1848-49-50. Bd II B, s. 664-665.)
Niels Christensen og mindepladen nævnes også i (Cohen: "Krigen 1848-50 og de faldnes minde" 2. påny gjennemsete oplag 1853, supplement s. 25.)
På Gl. Assistens Kirkegård i Fåborg er der rejst en Mindestøtte på en høj. På højen ligger gravstenene, fra de soldater, der døde på byens lazaret under Treårskrigen. (Tøjhusmuseets bog om Treårskrigen 1848-49-50. Bd. II A, s. 318.)(Aug. Schrøder: Meddelelser om Faaborg Kjøbstad fra ældre og nyere Tid. 1866, s. 460-468.)
Niels Christensens sten ligger i nederste række som nummer fem til venstre for trappen, når man står med næsen mod trappen:
"Over hver Grav er (ved Sammenskud blandt Byens Folk) anbragt en Steen 3/4 Al. høi, 5/8 Al bred, hvori er indhugget Navnet, Bataillonen, naar saaret eller falden samt Dødsdag." (Aug. Schrøder: Meddelelser om Faaborg Kjøbstad fra ældre og nyere Tid. 1866, s. 183)